Proceduren

Af

Christian Lundblad (red.) , Pernille Backhausen (red.) , Håkun Djurhuus (red.)

Pris

1.400 kr

Om bogen

Ikke blot er 2019 året for retsplejelovens 100 års jubilæum; det er også 10 år siden, sidste udgave af Proceduren (3. udgave) udkom. Sidst gik der 25 år mellem 2. og 3. udgave, men udviklingen på procesrettens område, herunder digitaliseringen af sagsgange, har gjort, at tiden var inde til en ny udgave.

Formålet med "Proceduren" er at praktikere fra retssalene giver deres subjektive beskrivelse og anbefaling af, hvorledes retssager af forskellig karakter bedst muligt behandles. De fleste kapitler i den nye udgave er skrevet i samarbejde mellem en dommer og en advokat eller anklager for netop at få de forskellige synsvinkler frem og så vidt muligt finde frem til en fælles god og anerkendt praksis.

Bogen er udgivet med støtte fra Dreyers Fond. Du kan læse mere om Dreyers Fond her.

Udgave:

4

Udgivelsesdato:

22.10.2019

Sider:

1232

ISBN:

9788757431865

Se på jurabiblioteket

"Vi, der har støttet os til første- og andenudgaverne, synes ikke, at det kan have været en nem opgave, som forfatterne af tredjeudgaven har stillet sig med at opdatere og forny Proceduren..... Alligevel holder bogens tredjeudgave på glimrende vis traditionerne ved lige fra de første udgaver, og - som det vigtigste - den formår at gør retssagen levende og inspirere læseren til den gode sagsførelse...Værket har siden førsteudgaven fremstået som et af de centrale værker for procedører og dommere, fordi de oprindelige forfattere med råd, vejledning og deres store viden om at føre retssager har formået at inspirere os andre til at forsøge at yde det bedste i retssalene. Opgaven med at forny Proceduren har bidragyderne til tredjeudgaven imidlertid løftet på glimrende vis. De har derfor ikke blot givet yngre jurister en ny udgave af bogen, men har tillige ført os ældre aktører sikkert ind i de praktiske sider af det 21. århundredes retspleje."
- Christian Dahlager, Advokaten
 

 

"Både i emnevalget og i de enkelte kapitlers emnebehandling fortjener bogen topkarakterer. Alle forfattere har lagt kræfterne i, og redaktørerne har sikret en god koordination og en velkørende struktur ( ) Samlet set er der i enhver henseende grund til at give bogen de bedste anbefalinger. Den vil utvivlsomt få en betydelig - og tilfreds - læserskare blandt både advokater og dommere."
- Ugeskrift for Retsvæsen, 2010