
Bogen giver alle aktører i og omkring ændringsprojekter et bedre grundlag for at forstå forandringsprocesser.
I bogen får du et overblik over væsentlige tankegange om og metoder til ændring af organisationer. Kapitlerne opfordrer til en kritisk, kreativ og situationstilpasset ændringspraksis, som tager udgangspunkt i sammenhængen mellem organisationsteori og strategier for organisationsændringer.
Forfatter Finn Borum identificerer i bogen fire grundlæggende fremgangsmåder til ændring af organisationer og diskuterer deres stærke og svage sider. Denne 2. udgave indeholder opdateringer i forhold til nye udviklingstendenser, og det har bl.a. givet anledning til en udvidelse samt revurdering af de fire ændringsstrategier.