Straffuldbyrdelsesloven blev vedtaget af Folketinget i 2000. Dermed eksisterede der for første gang en samlet lovregulering af de indsattes forhold i fængslerne. Indtil da var området næsten udelukkende reguleret af administrative regler uden Folketingets formelle involvering. I bogen behandles dette relativt nye lovgivningsområde.
I forbindelse med forberedelsen af straffuldbyrdelsesloven blev der opstillet en række pejlemærker for, hvordan den nye lovregulering af de indsattes rettigheder og pligter burde udformes.
I bogen undersøges det, hvorvidt disse krav til det nye lovområde kan anses for opfyldt i relation til reguleringen af de mest alvorlige indgreb, som fængslet kan foretage over for de indsatte.
I de indledende kapitler redegøres for tilblivelsen af straffuldbyrdelsesloven, og der foretages en afdækning af de overordnede principper og hensyn, som er styrende for fuldbyrdelsen af fængselsstraf. De enkelte lovbestemmelser om indgreb over for de indsatte er genstand for indgående analyser i de efterfølgende kapitler. Sidst i bogen diskuteres, hvorvidt de pejlemærker, der blev opstillet som forudsætninger for udformningen af straffuldbyrdelsesloven, kan anses for indfriet.